Efter fem år med et CRM-system de slet ikke fik nok ud af, har acti-Chem nu fuldt overblik over salgsaktiviteterne – og på overraskende kort tid. Godt i gang-pakken med både workshop og grundig forankring satte gang i brugen af CRM.
“Jeg vil klart anbefale en CRM-løsning fra Valcore – primært fordi leverancen er forankret i en model, der sikrer, at tingene bliver anvendt, og fordi der løbende bliver afholdt statusmøder. Den opfølgning sikrer, at der bliver skabt værdi i vores virksomhed,” fortæller Carsten Egeberg, der er administrerende direktør i acti-Chem, som leverer vandbehandling til fjernvarme og procesindustri inden for bl.a. fødevare-, produktions- og medicobrancherne.
Især værdiskabelsen var central, for efter fem år med et CRM-system, som virksomheden ikke fik det optimale ud af, var der brug for nytænkning. Valcore satte ind med grundig igangsætning og forankring hos sælgerne, mens ledelsen fik et værktøj, der styrer alle salgsaktiviteter som fx abonnementssalg og performancemåling af sælgerne:
“Jeg var overrasket over, hvor hurtigt vi så resultater. Tilpasningerne har skabt en kontinuerlig og rettidig brug af værktøjet, og vi har fået det overblik, vi manglede. Valcore har hjulpet os til at kunne se værdien af systemet, fordi de havde en reel forståelse af virksomhedens processer – og så har de inspireret os til nye anvendelsesmuligheder.”