DMI er mere end vejrudsigten – de leverer også data til et hav af kunder. Men efter omfattende omstruktureringer var det samlede overblik væk. Valcore har med sin Godt i gang-pakke skabt en CRM-løsning, der giver resultater, allerede inden den er helt færdig.
“I DMI har vi brug for lettilgængelig og organiseret viden om vores kundeportefølje, så alle vores forskellige afdelinger kan yde den bedste service for vores brugere. Men efteromfattende omstruktureringer lå overblikket fragmenteret i vores afdelinger,” fortæller Ulrik Ankjær Borch, der er forretningsudvikler hos DMI.
Udfordringen for DMI er, at deres enorme mængder af data bliver frigjort i de kommende år, og derfor forventer de stor efterspørgsel.
“Valcore var gode til at forklare, hvad deres system kunne levere, samtidig med at de skabte en naturlig ‘ro’ i rummet. Vi fik troen på, at her var en samarbejdspartner, der ville investere knofedt i at få produktet til at virke og ikke kun tænkte på ‘pengestrømmen’. De stod på mål for det, de sagde, og havde en faglig stolthed – det kunne vi i DMI spejle os i.”
I løsningen er der, udover den vigtige forankring i organisationen, fokuseret på abonnementsstyring og håndtering af fakturaer ved at skabe integration mellem CRM og en selvstændig database – og allerede inden implementeringen er afsluttet, er det på vej til at indfri DMI’s forventninger:
“Undervejs er vi blevet overrasket over, hvor mange data vi egentlig har, og hvor svært det er få at integreret systemer i en så kompleks organisation som DMI, men samarbejdet med Valcore er altid konstruktivt med gode resultater. De muligheder i systemet vi allerede benytter har højnet vores videndeling og er godt på vej til at indfri de ønsker, vi fra starten havde til et CRM-system.”