To forudgående forsøg på at implementere CRM i Frese var ikke gået som ønsket. Men med en tilpasset løsning, som Valcore byggede med respekt for virksomhedens internationale behov for integration, satte skub i processen.
“Jeg blev ansat med det primære formål at implementere CRM i Frese. En implementering, der havde været forsøgt to gange tidligere – uden succes. Med det rette fokus og i samarbejde med Valcore blev der sat gang i en rigtig god proces, og i dag bruger vi CRM som vores kundedatabase og til at tracke projekter og aktiviteter,” forklarer Mette Kjær, Global CRM & Lead Gen Manager i Frese, der leverer energibesparende ventiler til varme- og luftsystemer.
Den tilpassede CRM-løsning fokuserer blandt andet på at integrere Freses eksisterende ERP-system, som sælgerne bruger til holde styr på de mange agenter og distributørers individuelle rabat- og kommissionsordninger. Desuden har Frese og Valcore samarbejdet om at få forankret brugen af systemet i virksomheden, ligesom Frese også har haft medarbejdere på både grund- og superbrugerkurser:
“Løsningen fungerer – det er ‘change management’, der er den svære del. De mennesker, der skal anvende systemet, skal ændre vaner, og det er en proces, der tager tid.”
Frese har sælgere i hele verden, og alle bruger nu CRM-systemet til at overvåge deres pipeline og aktiviteter, og på sigt skal tilbudsgivning også være en del af CRM.
“Det har været en rigtig god proces. Vi har desuden fået frie tøjler til selv at fortage simple justeringer på systemet, hvilket har gjort det nemmere og mere fleksibelt for mig at komme videre med projektet – så jeg vil gerne anbefale Valcore.”