MANGLENDE DUBLETKONTROL I MICROSOFT DYNAMICS CRM 2013
Sammen med opgraderingen til Microsoft Dynamics CRM 2013, har Microsoft besluttet at CRM 2013 ikke længere skal have dubletkontrol på oprettelse og rettelse af f.eks. kontaktpersoner, kundeemner og firmaer.
Microsoft anbefaler, at man i stedet benytter Bulk Duplicate Detection. Vi anbefaler, at man derfor formulerer en dubletkontrolprocess. Det kan f.eks. være at lave en dubletansvarlig som gennemgår dubletter inden for et bestemt interval. Eller instruerer sine brugere til at bruge Bulk Duplicate Detection med jævne mellemrum.
Du kan blandt andet køre en Bulk Duplicate Detection via en avanceret søgning eller en visning. Følgende eksempel er fra en visning. Du starter med at stå på en visning og markerer minimum to (i dette tilfælde kontaktpersoner). Under mere-prikkerne finder du Registrer dubletter og vælger om du vil køre en undersøgelse For de markerede poster eller For alle poster på alle sider.
Nedenstående dialogboks kommer op. Her kan du blandt andet vælge, om du vil køre den samme undersøgelse med fast interval eller kun denne ene gang.
Du kan også vælge at få en mail når den kørt jobbet. Vælger du ikke det vil du kunne finde din Bulk Duplicate Detection underindstillinger – Datastyring – Job til registrering af dubletter. Her vil du få nedenstående dialogboks.
I den øverste bjælke kan du se den liste du skal arbejde dig igennem, i den nedenstående har du den/de tilhørende dubletter.
Du skal være opmærksom på, at du skal have opsat dine dubletregler for at kunne bruge Bulk Duplicate Detection.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til kontakte os på support@valcore.dk eller +45 70 22 14 64