Ændringer for brugen af Dynamics 365 for Sales (CRM) Team Member licenser
Online Dynamics 365 organisationer, som er oprettet før april 2020 med Team Member licenser, kan opleve ændringer for brugen af disse licenser.
Bemærk, dette gælder kun Dynamics 365 for Sales Online.
Microsoft har ændret reglerne for Team Member brugere således, at der kun er adgang til Dynamics 365 for Sales (CRM) via et sæt angivne dedikerede apps:
Denne ændring træder i kraft d. 31. januar 2021.
Microsoft anbefaler at sikre, at Team Member brugere har adgang og benytter en af de dedikerede apps inden d. 31. januar.
Ny sikkerhedsrolle til hver af de ovennævnte apps
Som noget nyt, er der nu etableret en sikkerhedsrolle til hver af disse apps, som kræves for at få adgang til App’en. En Team Member bruger vil dermed ikke længere have adgang til eksempelvis app’en Saleshub eller Customer Service og ej heller alle funktionaliteterne, som findes i disse apps.
Import af custom entiteter til Team Member app’en
Såfremt I har custom entiteter (dvs. formularer mv. som er oprettet specifikt til jeres løsning og som ikke er standard), som Team Member brugerne skal have adgang til, kan I importere entiteterne til Team Member app’en. I kan dog max have 15 custom entiteter i en Team Member app.
Hvad kan I selv gøre
Hvis I har Team Member brugere anbefaler vi følgende:
Har jeres Team Member brugere behov for adgang til custom entiteter?
Hvis ja:
- Check, at I har den respektive Team Member app – hvis ikke skal den tilføjes
- Importer de nødvendige custom entiteter til app’en
- Tilpas sikkerhedsrollen i forhold til de tilføjede custom entiteter
- Tildel sikkerhedsrollen til en Team Member bruger og test adgangen og funktionaliteter
Hvis nej:
- Check, at I har den respektive Team Member app – hvis ikke skal den tilføjes
- Tildel sikkerhedsrollen til en Team Member bruger og test adgangen og funktionaliteter
Vi står til rådighed
Vi står selvfølgelig til rådighed, og hjælper gerne med at komme godt i mål med jeres Team Member brugere.
OBS
Med en Team Member licens kan man læse al data, men man kan kun i begrænset omfang oprette ny data samt editere eksisterende data. For at se den fulde oversigt over rettighederne med en Team Member licens henvises til den nyeste udgave af Microsoft Dynamics 365 Licensing Guide.