Microsoft Dynamics 365 for Outlook er udgået
Microsoft Dynamics 365 for Outlook, også kaldet Outlook klienten, er nu helt udgået for alle Microsoft Dynamics 365 online brugere.
HVEM VEDRØRER DETTE?
Alle Microsoft Dynamics 365 online brugere, som i dag benytter Outlook klienten.
HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR DIG?
Fra primo december 2020 lukker Microsoft helt ned for driften af Outlook klienten region for region. Dette betyder, at Outlook klienten ikke virker efter december 2020.
Endvidere har Microsoft lukket ned for support og udvikling af Outlook klienten. Dette betyder i praksis – ingen support og ingen fejlrettelser eller sikkerhedsopdateringer.
Du kan fortsat sende mails fra Outlook, men selve synkroniseringen mellem Outlook og CRM kan være påvirket. Microsoft anbefaler, at man bruger den nye Dynamics 365 App for Outlook, i stedet.
HVAD BØR DU GØRE NU?
Skulle du fortsat have Outlook klienten installeret anbefaler vi, at du får installeret den nye Dynamics 365 App for Outlook og derefter afinstallerer Outlook klienten.
VI STÅR TIL RÅDIGHED
Vi står naturligvis klar til at hjælpe dig igennem hele processen.
Skulle du dog ønske selv at installere App for Outlook, kan du finde mere information her: