Microsoft optimerer kodestandarder for Javascripts

Gennem tiden opdaterer Microsoft løbende forskellige programmeringsstandarder for at holde Microsofts systemer tidssvarende.

Et af de primære funktionsområder i Microsoft Dynamics 365 Sales (CRM) er formularerne man bruger til indtastning og opdatering af data. Via Javascript er det muligt at tilføje udvidet funktionalitet, som enten skjuler felter, laver beregninger eller på anden måde tilføjer funktionalitet til formularen.

Javascript er et programmeringssprog som benytter forskellige programmeringsstandarder. Nogle af disse standarder udgår og erstattes af nye standarder.

  • En af disse standarder er ”OData v2.0”, som blev introduceret til Microsoft CRM i 2011, vil blive fjernet 11. november 2022. Det betyder at alle organisationer som bruger Microsoft Dynamics 365 CRM skal have gennemgået deres system for eventuel brug af OData v2.0 og den kode som benytter OData v2.0 skal konverteres til enten Web API eller OData v4.0.
  • Legacy komponenter (Client APIs, som benyttes i XRM Client API object model) ændres til at benytte en ny standard, som bedre understøtter det nye interface (Unified Interface) som blev introduceret i 2016 af Microsoft. Dette kræver en ændring af op til 35 forskellige komponenter i koden. Der er endnu ikke sat en formel deadline til udskiftning af dette, fra Microsoft.

Hos Valcore er vi på forkant med disse ændringer og er derfor godt i gang med at opdatere vores kunder til den nye standard for javascripting.
Er du kunde hos Valcore vil du derfor inden for den nærmeste fremtid blive kontaktet at din konsulent, som vil hjælpe dig igennem processen.

Har du spørgsmål kan du kontakte os via support@valcore.dk