2011 FORMULARER FJERNES FRA OPGRADEREDE MICROSOFT DYNAMICS CRM 2013

Med næste opdatering til  Microsoft Dynamics CRM 2013, Fall release’14, har Microsoft oplyst, at de gamle formularer bliver fjernet fra systemet.

Det er ved at være et år siden, at de første Dynamics CRM Online 2011 systemer blev opgraderet til 2013 og de nye formularer kom. Der er kommet en række nye funktionaliteter, som kun virker på de nye formularer, ligesom kun de nye formularer er kompatible på tværs af webbrowsere og til tablet/mobil.

I maj meldte Microsoft ud, at de gamle 2011 formularer fjernes fra systemet og at det efter efterårsopdateringen kun er muligt at anvende 2013 formularerne. Vi har ikke kunnet få en eksakt dato for hvornår opdateringen rulles ud, men ved blot, at den kommer i løbet af efteråret 2014. Hvis I vil være på forkant med situationen, så I ikke en dag står og mangler jeres tilpasninger i CRM, er det vigtigt at jeres tilpasninger bliver flyttet fra de gamle til de nye formularer.

Hvordan kan vi se hvilke formularer vi anvender?

I kan se om I fortsat anvender de gamle formularer på flere måder.

  • På Firma- og kontaktformularen er der bl.a. kommet et kort på siden og siden er også blevet opdelt i 3 kolonner.
  • På alle formularerne findes der i venstre hjørne en lille menu, som giver mulighed for at vælge mellem de gamle og nye formularer, hvis begge er tilgængelige i CRM. ”Oplysninger” viser den gamle formular mens ”Firma” viser den nye formular. Det samme gælder for de Kontaktpersoner, kundeemner, salgsmuligheder osv., hvor “Oplysninger” er den gamle formular, mens den nye hedder det samme som området.

Hvordan kommer vi videre?

Vi har lavet to muligheder, for hvordan I kan komme over på de nye formularer, så I kan være på forkant med situationen, når opdateringen kommer.

Hent en pdf-version af de to muligheder her.

I kan læse mere om hvad Microsoft har meldt ud omkring den næste opdatering på Microsofts blog her.